Linjefag
På padellinjen på Hald Ege får du fire træningspas om ugen – hele 8 lektioner – sammen med dygtige og passionerede trænere. Vi dykker ned i alt det fede ved padel: teknik, fysik, spilforståelse og ikke mindst fællesskab.
Træningen foregår både på banen, i fitnesscenteret og foran skærmen, hvor vi analyserer kampe og lærer af både egne og andres slag.
Padel er for alle niveauer. Med mindst to trænere på banen er der altid mulighed for at dele jer op, så alle kan udvikle sig – uanset om du er nybegynder eller allerede spiller på højt niveau.
Der er ingen krav for at være med – kun at du har lyst til at spille masser af padel, blive klogere på spillet og presse dig selv teknisk, taktisk og fysisk.
Godt at vide
Turneringer
Vi nøjes ikke med at træne – vi spiller også rigtige kampe! På padellinjen får du mulighed for at deltage i turneringer og kampe mod andre efterskoler, hvor du kan teste dig selv, mærke adrenalinen og opleve det fede sammenhold på holdet.
Vi stiller selvfølgelig op til Efterskole DM og laver vores eget hold i Lunar Ligaen. Derudover kan du også prøve kræfter med DPF-turneringer – og her hjælper vi dig selvfølgelig med tilmelding og alt det praktiske.
Faciliteter
Træningen foregår i Rocket Padel Viborg, som har to superlækre centre med topmoderne baner – og vi sørger selvfølgelig for transporten. Når vejret spiller, rykker vi også udenfor og nyder at spille under åben himmel.
Den fysiske træning kører vi i skolens spritnye fitnesscenter, og i din fritid har du rig mulighed for selv at booke baner og arrangere kampe med vennerne – både inde og ude.
FYSIOTERAPI
Padeltræning så mange gange om ugen kan overbelaste kroppen. Derfor har du mulighed for at komme til fysioterapeut hos den dygtige Line Frausing. Line kigger på alt fra småskader som kan tages i opløbet og større skader, som har brug for genoptræning.
Vi glæder os
Vi glæder os til at nørde padel sammen med jer – uanset om I er helt nye eller allerede har spillet i flere år. Det vigtigste er, at I har lyst til at udvikle jer og have det sjovt.
Dygtigere spillere
På padellinjen kombinerer vi spillet på banen med fysisk træning og videoanalyse. Det giver jer de bedste muligheder for at blive dygtigere spillere – og for at lære hinanden endnu bedre at kende.
Kampe
Vi skal ikke bare træne – vi skal også ud og mærke stemningen til kampe og turneringer. Det er dér, man for alvor får oplevelsen af fællesskab, fight og efterskoleliv på højt niveau.
Underviser / Fysioterapeut
Line Østergaard
På Hald Ege Efterskole underviser jeg i pigefodbold, Sport10 og matematik.
Medleder
Ann Grete Nørgaard
Jeg er medleder samt ansvarlig for håndbolddrengene og padellinjen på Hald Ege Efterskole.
Kontakt
SPØRGSMÅL
Sidder du og mangler svar på et helt bestemt spørgsmål om Hald Ege Efterskole, så er du meget velkommen til at sende Lone Olsen en besked.
Hald Ege Efterskole
Lone Olsen


