Ann Grete Nørgaard
I daglig tale “AG”.
Jeg er medleder samt ansvarlig for håndbolddrengene på Hald Ege Efterskole. Både som leder og håndboldtræner er jeg dybt engageret i det daglige arbejde med eleverne og deres udvikling – fagligt, sportsligt, men først og fremmest menneskeligt.
Jeg brænder for dannelse og tror på, at vi på Hald Ege Efterskole ikke blot udvikler dygtige elever og idrætsudøvere, men også hele mennesker, der står stærkere, når de forlader skolen efter et år hos os. Mit mål er at skabe et miljø, hvor eleverne vokser, udfordres og udvikler sig – både på banen og i livet.