Matilde Bundgaard Bech
Jeg er uddannet lærer og har undervist siden 2014. Siden da har jeg næsten udelukkende arbejdet som efterskolelærer – en rolle, jeg holder utrolig meget af. For mig er det især kombinationen af det faglige og det sociale, der gør jobbet unikt og meningsfuldt.
Jeg brænder for at arbejde med unge mennesker, og relationsarbejde er en af de vigtigste grundsten i mit arbejdsliv. Jeg tror på, at en stærk relation mellem lærer og elev skaber det bedste fundament for både faglig og personlig udvikling.
På Hald Ege Efterskole underviser jeg i dansk, engelsk og Højskole10, samtidig med at jeg er familielærer og en del af teamet for trivsel/AKT. Min mission er at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor alle elever føler sig set, hørt og motiveret til at udforske deres potentiale.