Ny stærk profil på Hald Ege Efterskole

Fra august kan vi byde velkommen til Nikolaj Øris Nielsen, som bliver en del af holdet på Hald Ege Efterskole.

Nikolaj skal undervise i drengehåndbold, være en del af Sport10 og samtidig være familielærer – og han kommer mildest talt med noget af en håndboldrygsæk.
21 års erfaring fra håndboldbanen. Dobbelt verdensmester. Mange års trænererfaring. Og i flere år U17-træner i BSH.
Det er med andre ord en profil med masser af erfaring, vindermentalitet og håndboldfaglighed, som vores elever kan glæde sig til at lære af.
Selvom Nikolaj først officielt starter til august, er han allerede nu at finde på skolen, hvor han er i gang med at lære huset, kulturen og fællesskabet at kende.
Velkommen til Hald Ege Efterskole, Nikolaj – vi glæder os helt tosset til at have dig med på holdet!