Tak for et fantastisk år

Det er lidt mærkeligt at stå her og tænke på, at efterskolelivet snart er slut. For ikke så længe siden stod vi her alle sammen på første dag – spændte, nervøse og måske lidt usikre på, hvad det hele egentlig ville blive til. Og nu står vi her, med minder, venskaber og oplevelser, som kommer til at følge os resten af livet.

Efterskolen har været meget mere end bare skole. Det har været et sted, hvor vi har lært hinanden at kende på en helt særlig måde. Vi har delt hverdagene – både de gode og de svære. Vi har grinet, måske også skændtes lidt, men vigtigst af alt har vi lært at være sammen som mennesker.

Det er her, vi har rykket os. Ikke kun fagligt, men også personligt. Vi er blevet mere selvstændige, mere åbne og måske også lidt modigere. Vi har turdet prøve nye ting, og vi har opdaget sider af os selv, som vi ikke vidste fandtes.

Noget af det vigtigste, vi tager med herfra, er de relationer, vi har skabt. Venskaber, som ikke bare er overfladiske, men som er bygget på fælles oplevelser og ægte nærvær. Det er ikke sikkert, vi alle kommer til at ses hver dag fremover, men det vi har haft her, vil altid være en del af os.

Selvom det er vemodigt, at det snart er slut, så er det også en påmindelse om, hvor godt det egentlig har været. For man savner kun noget, der har betydet noget. Og det må man sige, at det her år har gjort.

Nogen siger at efterskole året er ligesom en tre retters menu. Og nu er vi nået til desserten Så lad os huske at nyde den sidste tid sammen. Grine lidt ekstra, være lidt mere til stede og sætte pris på de små øjeblikke. For lige om lidt er det kun minder – men heldigvis nogle virkelig gode nogen.

Tak for et helt fantastisk år.

/ Mathias

Tags: